William S. Burroughs: Absolut I, 1996, Spray paint on black wood, 76 x 53 cm

Paintings & Drawings

William S. Burroughs

11.8 - 9.9.2017

Opening: 11.08.2017, 5-7pm


Den amerikanske forfatter William S. Burroughs døde den 2. august 1997, altså for ret præcist 20 år siden og kun et par måneder efter hans sidste optræden som ikon i U2 videoen til sangen ”Last Night On Earth”. I de 20 år der gik forud for Burroughs’ død, var han blevet en modkulturs-darling og den aldrende forfatter tog rundt på oplæsningsturneer, hørte Patti Smith på GBGB i New York, dinerede med Andy Warhol og samarbejdede med prominente navne, især indenfor musikken, bl.a. REM, Sonic Youth, Kurt Cobain, Laurie Anderson og Tom Waitz. Listen er lang.

Men det var også i disse år, Burroughs fik, og tog sig, tid til billedkunsten og udstillingens værker er alle lavet i årene mellem 1982-96. Burroughs havde dog arbejdet med billeder, særligt i form af collager og fotografi, siden slutningen af 1950erne, hvor han sammen med vennen og kollegaen Brian Gysin udviklede den såkaldte cut-up teknik, der blev et særkende i det skrevne ord, men altså også en teknik han anvendte i billedkunsten. Det var netop af respekt for og følelsen af at stå i gæld til Gysin, at Burroughs ikke udstillede sin kunst offentligt før efter Gysins død i 1986.

Udover mere traditionelle collager og tegninger vil udstillingen vise en serie af Burroughs’ trademark-malerier: de såkaldte Shotgun paintings. I 1982 udvikler han denne teknik, hvor han først arbejder med de mønstre som træpladerne, der bliver bemalet før og efter, splintres i ved skud og således bruger skudhullerne i kompositionen. Senere udvikler Burroughs teknikken og skyder på spraydåser med farve der eksploderer udover maleriet og en grad af tilfældighed tilføjes. Malerierne er ofte bearbejdet på begge sider og skudhullernes effekt er forskellig på for- og bagside, hvorfor de præsenteres frit i rummet så man kan komme hele vejen rundt. Inspirationen til sine Shotgun paintings har Burroughs kunnet hente tilbage i kunsthistorien i f.eks. hos den italienske kunstner Alberto Burri eller den franske Niki de Saint Phalle,men hans personlige historie spiller også ind. Helt tilbage i 1951 i Mexico City besegles nemlig Burroughs’ skæbne til skydevåben, da han i en tragisk vådeskudsulykke dræber sin hustru Joan Vollmer. Andre havde måske aldrig rørt et skydevåben igen, men for Burroughs er det lige modsat i et nærmest langt terapeutisk livsforløb med pistoler og rifler.

Udstillingen er lavet i samarbejde med William Burroughs Communications.

William S. Burroughs (1914-1997) er verdensberømt som Beat-forfatteren, for sine bøger, ikke mindst hovedværket Naked Lunch, men som billedkunstner fik han også sat et stort aftryk med mere end 30 soloudstillinger, fra debuten i 1987 og de 10 år frem til hans død. Han samarbejder med flere forskellige kunstnere bl.a. Robert Rauschenberg og Keith Haring og det kulminerede i hans levetid med den store retrospektive museumsudstilling Ports of Entry: William S. Burroughs and the Arts på Los Angeles County Museum of Art i 1996. Siden er hans værker blevet udstillet på museer og gallerier over hele verden bl.a. på Centre Pompidou i Paris, Guggenheim Museum, New York, Royal Academy of the Arts, UK.

 

William S. Burroughs: Untitled ('45 Long Colt), 1995, Spray paint and shotgun blasts on wooden table top, 53.3 x 53.3 cm  

 

 

William S. Burroughs: Blessings, 1989, Paint and spray paint on paper, 76.2 x 50.8 cm  

 

William S. Burroughs: Cigars... Cigarettes, 1992, Spray paint on paper, 58.4 x 36.8 cm  

 

William S. Burroughs: Guilty Bystander, 1992, Felt tip pen and gunshots on paper, 61 x 45.7 cm  

 

William S. Burroughs: Tombstone, 1987, Gunpowder burns and shotgun blasts on plywood, 91.4 x 30.5 cm