29.3 - 20.4.2019
Opening: 29.03 2019 - kl. 17-19
Galleri Tom Christoffersen kan med stolthed præsentere udstillingen Sankt Antonios Fristelser.
Med udstillingen har Professor Ferdinand Ahm Krag fra det Kongelige Danske Kunstakademi samlet godt 30 elever, der alle studerer ved ‘skolen for maleri og billedbaserede praksisser’. Udstillingen præsenterer således en unik mulighed for at få et indblik i den nyeste generation af kunstnere. På udstillingen Sankt Antonios Fristelser kan man se de nyeste retninger og positioner indenfor maleriet og billedbaserede medier som video, digital print og grafik. Udstillingen spænder mediemæssigt over maleri, tegning, skulptur, grafik, broderi, print, tekst og video. Udstillingen ledsages af bogudgivelsen Sankt Antonios Fristelser.
Galleri Tom Christoffersen takker Professor Ferdinand Ahm Krag og hans studerende for samarbejdet.