16.2 - 17.3.2018
Opening: 16.02 2018 17-19
Maria Wandels udstilling ’hun har til på mandag’ er som en stream of consciousness hvor poetiske og tvetydige udtryk og forbindelser opstår i en stemningsfortælling skabt på kryds og tværs af malerier og fotografier.
Kvindeben er i værkerne skiftevis i bevægelse og stilstand, som i et indre drama. Hotelværelser, visnede roser, en rygvendt kvinde og en pakke piller er afbildet i grænsefeltet mellem stilleben og film still, som fanget i en større narrativ sammenhæng men trukket ud af deres oprindelige tid og rum.
Maria Wandel (1977) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 1997-2005. Hun har bl.a. udstillet på Kunsthal Charlottenborg, Vendsyssel Kunstmuseum og Kongernes Lapidarium. Den 24. marts 2018 åbner hendes soloudstilling ‘Hemmeligheder alle vegne’ på Horsens Kunstmuseum.
Return to: