Som kunstner udfoldede Bodil Marie – med fødenavnet Bodil Marie Nielsen – sig inden for en lang række af de kendte kategorier: maleri, tegning, grafik, skulptur, objekt. Og som det eneste kvindelige medlem af 1960’ernes toneangivende danske kunstnergruppering, Eks-Skolen (Den Eksperimenterende Kunstskole), bevægede hun sig tillige ud i nogle af periodens grænseformer såsom happenings, aktioner samt diverse former for sociale og/eller politiske eksperimenter, der involverede en ophævelse af de vanlige skel mellem kunsten og de øvrige livsområder.
Fundamentet for alle disse aktiviteter var imidlertid keramikken. Bodil Marie var uddannet keramiker, først fra Kunsthåndværkerskolen i København (1959-62) og derefter Istituto Statale d’Arte i Faenza i Italien (1962-63). Og efter endt uddannelse begyndte hun for alvor at udvikle sin egen praksis i feltet mellem kunsthåndværk og avantgardekunst inden for rammerne af Eks-Skolen, hvor hun ikke blot skilte sig ud fra “broderskabets” øvrige medlemmer i kraft af sit køn og sin baggrund, men også kom til at bestyre sin egen satellit af skolen i form af et keramikværksted i Dronningens Tværgade 22 (Eks-Skolens primære lokaler lå på det tidspunkt i Pilestræde 40).
I værkstedet i Dronningens Tværgade forfulgte Bodil Marie to spor. Det ene var det kommercielle, hvor hun især med sine hullede keramiklamper og -pendler skabte en form for brugskunst, der blev så populær, at man nærmest kunne tale om en landeplage (siden blev lamperne og pendlerne eftertragtede retro-objekter). Det andet var det eksperimentelle, hvor hun gik til keramikken med en billedkunstners sans for formmæssige og konceptuelle undersøgelser.
Et nøglebegreb for Bodil Marie var: collage. Hun arbejdede med traditionelle collager i papir og skabte bemærkelsesværdige resultater i det format. Men som noget ganske usædvanligt overførte hun desuden collagens greb på keramik. Med sin suveræne beherskelse af ler, glasur og brændingsmetoder vred hun fagets normer og alment accepterede praksisser fra hinanden og sammensatte elementerne til nye udtryk, der fik datidens kunst(!)anmeldere til at omtale hendes egenartede og til tider nærmest brutalistiske skulpturelle frembringelser som “keramiske mesterværker” (dagbladet Aktuelts anmelder om Bodil Maries bidrag til Den Permanente i 1969)
Den kunstneriske udforskning af den keramiske praksis fortsatte Bodil Marie med livet igennem, sideløbende med at hun opretholdt mange andre aktiviteter. Allerede tilbage i tiden på Kunsthåndværkerskolen havde en af hendes undervisere peget på, at hun snarere var billedhugger end keramiker. I stedet for at skifte fag valgte hun imidlertid at fortsætte med at operere inden for keramikkens område, men insisterede samtidig på at arbejde ud fra billedkunstens metoder og mål. Det gjorde hende til lidt af en fremmed fugl, både i kunsthåndværkets og i billedkunstens verden, men det var netop dette mod til at være ‘på tværs’, der gjorde hende til den ener, hun endte med at blive.
Resultatet var et unikt oeuvre, der spænder over et bredt spektrum af udtryk. Under et ophold ved et teglværk i Nivå eksperimenterede Bodil Marie med at tage grove keramiske aftryk af jorden. I andre sammenhænge fremtryllede hun med håndværksmæssig virtuositet nogle objekter, der var så sarte og filigranfine, at man knap nok kunne tro, at der var tale om keramik. I perioder var det naturens organiske sprog, der optog hende, i andre var det kugleformen, der blev udforsket. Og hele vejen igennem frembragte hun forskellige afarter af den type signaturværker, hvor det var forkærligheden for collagen, der lå til grund, enten åbenlyst eller som en diskret undertone.
Bodil Marie var en kunstner, der gik ind i keramikken. Og en keramiker, der skabte kunst. Mest af alt var hun imidlertid sin egen. Og ved sin død i 2025 efterlod hun sig et værk, der samlet set fremstår som en collage over den tid, hun virkede i, lod sig inspirere af og satte sit aftryk på.
For en samlet fremstilling af Bodil Maries liv og værk henvises til bogen Bodil Marie – keramiker · kunstner · kvinde, skrevet af Lars Movin og udgivet af forlaget Bangsbohave i 2024.
Return to:
