Astrid Noack, Stående kvinde, ca. 1937, gips 146,5 x 46 x 54 cm
28.3 - 26.4.2025
Det oprejste menneske.
Billedhuggeren Astrid Noack udførte en stående kvindefigur i gips i 1937-38. Den danner grundlag både for Noacks hovedværk af maleren Anna Ancher, som afsløredes i Skagen i august 1939, og for Gøteborgpige, som hun skar i teaktræ i 1939-41.
Astrid Noack behandler i disse skulpturer noget meget grundlæggende: oprejstheden.
Det er forunderligt, at det levende menneske kan rejse sig mod tyngdekraften. Vi kan stå selv. Vi står ikke som en søjle, der har den samme stoflige ensartethed hele vejen gennem sin masse. I mennesket styrer ånden ganske små forskydninger i musklerne, som holder det ellers leddeløse skelet i balance.
Rytmen og kulminationen i disse forskydninger er Noacks emne for skulpturer.
Det særlige ved Noack er, at hun lader disse forskydninger komme så tæt på den døde søjle som muligt.
Hvor det i medierne, vi er omgivet af i dag, tv, film og video, ofte er de store bevægelser, der vises - fodboldspilleren hænger skråt i luften, astronaturen svømmer rundt i rummet - er Noack optaget af den næsten umærkelige bevægelse.
De store civilisationer, Ægtypen, den tidlige græske og gotikken, var optaget af oprejsthedens under, og de vidste, at jo nærmere det oprejste var ved søjlen, jo mere liv. Sådan er det ofte i en civilisations begyndelse. Mens vor kultur tror, at jo større bevægelser og jo højere hastighed, jo mere liv.
Udstillingen er blevet muliggjort gennem et samarbejde mellem Astrid Noacks Legatfond, stiftet af kunstnerens familie i 1955, og Holstebro Kunstmuseum. Størstedelen af værkerne fra fondens samling er nu permanent overdraget til Holstebro Kunstmuseum.
De udstillede værker på denne udstilling er blevet udvalgt med henblik på at blive integreret i andre samlinger, så fonden fremadrettet fortsat kan uddele Astrid Noack-legatet.
Astrid Noack, Fårehoved, ca. 1947, gips 34 x 23 x 39 cm
