Ahmad Siyar Qasimi, Engbrandbæger (Jacobaea vulgaris), 2025
30.5 - 28.6.2025
Opening: 30.5.2025, 17 - 19
Det skete ude på bogmessen - jeg købte bogen om Ejnar Nielsen. Jeg slog tilfældigt op på en side -- en side med en serie af smukke og stærke blomstermalerier. Galleriet nærmer sig sit 25-års jubilæum, og mens jeg ser på Ejnar Nielsens petunia, tallerkensmækker og tagetes, tænker jeg:
Hvorfor har vi aldrig haft en udstilling med blomstermalerier?
Vel meget enkelt fordi der findes så vanvittigt mange dårlige blomstermalerier. Fordi det igen og igen lader til at være et kommercielt greb, der kun har duften af penge og ikke kunst.
Men har galleristen ikke i de senere år citeret Per Kirkeby --- for at kræve ret til ”alderens arrogance” ? At man gør det, man nu har lyst til?
Jeg har lyst til en blomsterudstilling.
Tidligt næste morgen, da jeg igen ikke kunne sove, flimrede blomsterværker af Monet, Bonnard, Matisse og Van Gogh forbi på nethinden. Men måske har deres pragtfulde værker dekoreret så mange kagedåser, at de har mistet auraen?
Men så ihukommes Picabias Pot de Fleurs fra 1925, bestående af fundne objekter og da morgenlyset fortynder mørket og gør mere søvn helt umulig, kommer Emil Noldes valmuer dansende forbi den indre skærm.
Og da først skærmen er tændt kommer de i bølger: Warholserien - blot benævnt Blomster. En kopi at et fotografi af Hawaii blomster – nu tilsat unaturligt krasse farver på grøn baggrund. Poul Gernes smukt forenklede blomster på de såkaldte Panumværker.
Charles Baudelaire skriver i 1857 digtsamlingen ”Syndes Blomster” om sex og forfald og beder selvfølgelig symbolisten Odilon Redon (1840 – 1916) om at illustrere. På sidste side af digtsamlingen gengives en blomst. Dette afslutningsværk kan være kronblade eller en glorie - der omkranser et ansigt, et øje eller et røvhul. Og så er der Zahrtmann der maler Adam i paradis. Gudesmuk - omgivet af velplacerede, kødfulde blomster.
Den giftige Påfuglebuskblomst blev i Caribien de slavegjorte kvinders adgang til ulovlige abort og en anelse selvbestemmelse. I myten Alfa og Omega kysser Alfa blomsterne hver morgen. Munch har gengivet hende og blomsterkysset smukt og intenst -- inden døden tager over. Og så er der selvfølgelig Georgia O'Keeffe's nærbilleder af stiliserede blomster “I decided that if I could paint that flower in a huge scale, you could not ignore its beauty.” - Georgia O’Keeffe
O’Keeffe har ret, det er stærkt, erotisk og smukt som ind i helvede. Og det må det gerne være. Men det må også gerne være perverst, grimt, modbydeligt, sensuelt og altså så smukt - at det gør ondt.
- Tom Christoffersen
