Pressemeddelelse:

At samtidigt maleri ikke alene er en optagethed af maleriets formelle grundproblemer, men også sigter på en konceptuel udforskning og optagethed af det paradoksale i at male efter ” maleriets død”, er hvad der optager Anette Abrahamsson, når hun omtaler sin arbejdsmetode som ”post-pop-formalisme”:

Hvorledes er det i dag muligt at anvende figuration i sit maleriske udtryk uden automatisk at komme til at fortælle en historie?

Hvorledes kan man få et umiddelbart genkendeligt motiv til at holde op med at referere

- hvis overhovedet?

Hvordan kan man arbejde med traditionelle kunsthistoriske genrer for malerisk rumgengivelse,  som eks. interiør-scener og portrætmalerier og samtidig insistere på lærredets grundliggende fladhed og tomhed?

Ovenstående er blot nogle af disse spørgsmål, som Anette Abrahamsson præsenterer os for i ” Spaces” – mulige og umulige rum for et samtidigt maleri.

Et samtidigt maleri der er bevidst om, ” at man ikke længere kan male, men derfor gør det alligevel ”, men også søger at overskride og pege bort fra 80´ernes ”unge vilde” formsprog af ren og skær ” hunger nach bildern”: Gennem sin deltagelse på 80´ernes skelsættende udstillinger, som ” Kniven på hovedet ” og Transit II”, var Anette Abrahamsson via sit figurative maleri med til at forme eftertidens opfattelse af en hel generations maleriske udtryk – i ” Spaces” viser hun, hvorledes figurationen i år 2002 må siges endegyldigt at være trådt ud af firsernes skygge.

      Merete Jankowski