Postpainting
er gentagelse. En slags gennemtævning af det kendte indtil
ukendelighed.
Postpainting
er direkte kopiering af den ydre verden.
-Elmer
Igennem
det meste af Elmers værkproduktion har gentagelsen stået som en
centralt omdrejningspunkt:
Gentagelsen
– ”gennemtæskningen af
det velkendte” - af fragmenter af den sociale og kulturelle
realitet, som vi alle går rundt i hver eneste dag.
Lige
fra ” Post Painting”-dagene med direkte kalkerede
plastic-kopier af alt fra hagekors,
kunsthistoriens klassiske
billeder, Tuborg-reklamer
og partisan-tørklæder,
fra 80´rnes på éen gang abstrakte og banalt figurerende ”lakrids
konfekt billeder ”
og parafraser over den modernistiske malerkunsts store
helte til kvindeportrætter af modeller, popstjerner og ganske
almindelige kvinder i 90’ erne: Elmer har kredset om spørgsmålet
om hvorledes kunsten – og i særdeleshed et så
traditions-tynget medie som maleriet - kan forholde sig til,
fortolke og percipere det umiddelbart nærværende, den billedkultur
og den hverdagslige virkelighed, som ligger lige for næsen af os
- uden at dette fører hverken til en tro på en bedaget
”realisme ” eller modernismens jeg-dyrkende tro på det
originale udtryks mulighed.
Ikke
blot at pege på hvad
det ER, der umiddelbart omgiver os,
men at påpege det i kunstinstitutionens rammer og derved
sprænge dette traditionelt autonome rum, at påpege at
vores accelererede billedkultur giver os et bestemt antal
billedformer – men at BETYDNINGEN af disse
er variable alt efter, om vi præsenteres for billederne på
et museum, i et supermarked eller i en historiebog – billeder
som på éen gang intet betyder i sig selv, men netop derfor
refererer uendeligt.
Ligeledes
er det i Elmers nye serie af malerier og bearbejdede fotos, som præsenteres
på Elmers End, fragmenter
af dagligdag – kvinders hår –
og fragmenter af andre billeder – hverdagsfotos,
kunsthistoriske citationer - der er i centrum.
Men
nu har en tøven sneget sig ind:
Det lille element af håndens spor, af subjektets indtog som
mellemled mellem ydre realitet og lærred, ja, måske ligefrem en
glimtvis billedets
uskyldighed. Men altid kunsthistoriens mellemkomst –
altid andre billeders påtrængenhed
Merete
Jankowski