Kujahn Blask

Fantasier over menneskelige hændelser

Curated by Ida Schyum

9.8 - 7.9.2024

Opening: 9.8.2024, kl 17-19

At en kunstner først begynder at male som 37-årig kommunist i eksil fra Tyskland og alenemor til fire børn, og alligevel formår at deltage i nogle af det tyvende århundredes mest epokegørende danske kunstudstillinger kan virke for fantastisk til at blive overset. Alligevel er det lykkedes kunstscenen stort set at glemme den tyskfødte polsk-russiske kunstner Kujahn Blask (1902-1970) og hendes spirituelle og legende malerier. Nu gør den retrospektive udstilling Fantasier over menneskelige hændelser hos Galleri Tom Christoffersen og bogen af samme titel, udgivet på Forlaget Bangsbohave, op med glemslen.

En del af det tyvende århundredes vigtigste danske kunstudstillinger
Ikke at kunstens kvalitet alene afgøres af en forbløffende biografi. Kig udelukkende på Kujahn Blasks værker, som i udstillingen er kronologisk ophængt, og fornem et œuvre, der konstant udvikles på forkant med tiden. Fra tidlige hidsigt farvelagte malerier med kvinder defineret enkelt i hjemlige interiører, til eklatante eksempler på den danske Høstgruppes spontan-abstrakte stil, som hun gæsteudstiller hos. Og videre til konkrete kompositioner, som Kujahn Blask udviklede som det eneste kvindelige medlem af den Bauhaus-inspirerede Linien II i København, New York, Lund og London.

Kunstnerens samlede bagkatalog tager os med andre ord gennem en række forskellige stilarter. Eksperimentet er værket. Denne udforskende tilgang kan spores tilbage til hendes tid som ung kommunist i Hamborgs politiske teatermiljø, hvor søgen efter det utopiske og frigjorte liv var i højsædet – en attitude, der fulgte hende hele livet.

Kvinde-separatisk deltagelse
Kujahn Blasks virke belyser dog ikke blot kendte hovedgrupperinger i dansk kunsthistorie, men introducerer os også til de oversete. Heriblandt de kvinde-separatistiske De Syv og Auroragruppen. Sidstnævnte var stiftet af stumfilmsstjernen Asta Nielsen, som Kujahn Blask er udstillingsaktuel med i 1970, da hun dør 67 år gammel.

I de sene værker, møder vi en kunstner, der er blevet marginaliseret fra kunstfeltet og kritiseret med argumenter såsom, at hun ”… kvindeligt nok ikke (har) forstaaet meningen med det hele”. I en serie kaldet Fantasier over menneskelige hændelser, ænser man et nedpillet ansigt og et kødeligt tværsnit af en gravid krop. En anelse mere triste, balancerer værkerne på en knivsæg til det grumme, som man senere støder på hos for eksempel de neoekspressionistiske De Unge Vilde. Måske har udstødelsen givet hende friheden til at male præcis, som det passede hende, hvilket netop gør disse senere værker så markant fremadskuende.

Fagfællebedømt bog
Kujahn Blask havde rent faktisk et øje for fremtiden, idet hun brødfødte sig som clairvoyant. Malerierne emmer af denne dybe spiritualitet, og af samme årsag er nærværende udstilling farvelagt efter den teosofiske lære. De mulige vinklinger af kunstneren synes uendelige, og samtidig føles det altid famlende at præsentere en afdød persons virke. Særligt Kujahn Blasks, idet hun hverken skrev titler bag på sine værker eller kortlagde sine aktiviteter. Alligevel gør den fagfællebedømte udgivelse skrevet af cand.mag. Kathrine Børlit Nielsen og redigeret af ph.d Jens Tang Kristensen et forsøg. Her får vi ved en gennemgang af kunstnerens virke og de udfordringer, hun mødte, tilføjet væsentlige nuancer til forståelsen af den danske efterkrigstidsavantgarde, samt en forståelse for de dynamikker og betingelser, som hun har været underlagt i sin samtid.

– Kurator Ida Schyum

Kujahn Blask (født Berta Emma Auguste Blask i Hamborg i 1902 af polskrussiske forældre og død i 1970 i Danmark) var en autodidakt kunstner, som startede sin karriere på Den Fries Efterårsudstilling og derfra blev en del af Linien II, De Syv, Den Flexible og Aurora-gruppen samt gæsteudstillende hos Høst-gruppen. Hun har været udstillet posthumt på både SMKs udstilling Linien II og Museum Jorns udstilling Cobra – de kvindelige kunstnere. Kujahn Blask modtog støtte fra Eckerberg-Thorvaldsen Fondet, Anna E. Munchs Legat og Statens Kunstfond 1965 – 1969, og blev belønnet med hædersmedaljen på Biennale di Anacona i Italien i 1968-1969.