Albert Mertz: Brudt Kryds, Albert Mertz: Brudt Kryds. Oil on cardboard and wood, 70x70 cm, 1978

Albert Mertz Inside Out

Susanne Mertz Collection Part II

Curated by Christian Hald Foghmar

25.4 - 30.5.2015


Når man taler om Albert Mertz er der Rød+Blå og så alt det andet – dette er en udstilling af alt det andet. Eller det er et udvalg af alt det andet, for der er meget andet, og paletten er jo trods alt kun reduceret med én kombination. Det er værker lavet i årene mellem 1933 og 1988 og de to yderpunkter er betitlet henholdsvis ”Kullempere i havnen” og ”Mickey Mouse”. Derimellem møder man ”Børneleg”, ”Farvel”, ”De Gaulle” og ”K.T.A.S. Bella 9021” alle fra 1950-60erne. Fra 1978 støder man ind i ”Det tunge rum” og en del mere stramme konceptuelle værker så som ”Hvid overmaling i sort ramme”, ”hvidt kors – sølv” eller ”Brudt Kryds”. Der vises også en del tegninger som ”Da Dannebrog fra himlen faldt” fra 1964 og fotocollager som ”På vagt for rum” fra 1970. Derudover et udvalg af skitsebøger, notesbøger, udklipsbøger og den fra 1968 der ikke er nogen af delene, som der står, men simpelthen blot er en bog. En samling er blevet endevendt og foldet ud på ny, og udover de nævnte værker vises mange mange flere, såmænd også en enkelt sprællemand.

Albert Mertz – Inside Out er en udstilling af værker fra Albert Mertz datters samling. Udstillingen er den anden i en duet af Mertz udstillinger i Galleri Tom Christoffersen. Sammen med den første Rød+Blå tilbage i 2013, der udelukkende viste Mertz’ vel nok bedst kendte arbejder med det karakteristiske farvepar, giver de et indblik i en enestående privat samling af værker af en billedkunstner, hvis betydning for den danske kunsthistorie synes at blive vigtigere som årene går. Det er første gang, at flere af værkerne udstilles offentligt, mens andre af dem ikke har været det i over et halvt århundrede.

Albert Mertz (1920-1990) udstillingsdebuterede allerede 13 år gammel i 1933 og startede på det Kgl. Danske Kunstakademi i 1936. Selvsamme sted var han de sidste mange år af sit liv professor i malerkunst (1979-90). Mertz var og er anerkendt for både sin kritiske virksomhed, sine eksperimentalfilm og i sit virke som billedkunstner. Han var medstifter af Linien II i 1947, udstillede på både Grønningen og Den Frie og repræsenterede posthumt Danmark på den 21. Sao Paulo Biennale, Brasilien i 1991. Albert Mertz er repræsenteret på alle store danske kunstmuseer, på Moderna museet i Stockholm og Nasjonalgalleriet i Oslo, og i større samlinger, så som Daimler Art Collection, Tyskland. Han modtog både Eckersberg Medaillen (1964) og Thorvaldsen Medaillen (1988).

Endnu engang stor tak til Susanne Mertz.

 

Albert Mertz - Inside Out. Installation view 1, Albert Mertz - Inside Out. Installation view.  

Albert Mertz - Inside Out. Installation view. 2, Albert Mertz - Inside Out. Installation view.  

Albert Mertz - Inside Out. Installation view. 3, Albert Mertz - Inside Out. Installation view.  

Albert Mertz - Inside Out. Installation view. 4, Albert Mertz - Inside Out. Installation view.  

Albert Mertz - Inside Out. Installation view. 5, Albert Mertz - Inside Out. Installation view.  

Albert Mertz - Inside Out. Installation view. 6, Albert Mertz - Inside Out. Installation view.  

Albert Mertz: Farvel, Albert Mertz: Farvel. Oil on canvas, 73x92 cm, 1964  

Albert Mertz: Mickey Mouse, Albert Mertz: Mickey Mouse. Oil on canvas, 95x65 cm, 1988  

Albert Mertz: På vagt for rum, Albert Mertz: På vagt for rum. Photocollage, 34x45 cm, 1970  

Albert Mertz: Kullempere i havnen, Albert Mertz: Kullempere i havnen. Oil on wood, 35x45 cm, 1933  

Albert Mertz: Skydeskive i sne, 1964, Gouache og tusch på papir, 31x34 cm  

Albert Mertz: K.T.A.S. Bella 9021, Albert Mertz: K.T.A.S. Bella 9021. Oil on canvas, 75x92 cm, 1962  

Albert Mertz: Hvid overmaling i sort ramme, Albert Mertz: Hvid overmaling i sort ramme. Oil on cardboard and wood, 70x70 cm, 1978  

Albert Mertz: Da Dannebrog fra himlen faldt, Albert Mertz: Da Dannebrog fra himlen faldt. Gouache and ink on paper, 31x34 cm, 1964