2014 February
På en 8 meter høj smal søjle står en person med knyttet næve i vejret men med bøjet hoved og blikket nedad. En gestus der udtrykker både styrke og ydmyghed. To kræfter der trækker i hver sin retning – en almenmenneskelig splittelse. Løftet ud af sin historiske kontekst fra OL 1968, uden at denne sløres, tømmes tegnet for betydninger og åbner for nye aflæsninger. Gestussen bliver snarere et kropslig udsagn end et politisk. Det bliver et mellemmenneskeligt anliggende, hvilket understreges af, at figuren på toppen af søjlen er en 1:1 afstøbning af en menneskekrop. Det er netop ikke en krop der er 30-60% større, som typisk er størrelsen på menneskefigurer, der indgår i monumenter.
Den mandshøje bronzefigur balancerer på en 50x50 cm kvadratisk sort indfarvet betonsøjle, der med sin placering vil forlænge aksen fra de nye udluftningssøjler, den også deler højde med. Skulpturen er tænkt ind i byrummet med sin udtalte vertikalitet som et kontrapunkt til pladsens og vejnettets horisontalitet. Den slanke søjle, med den anonyme person på toppen, bliver en anti-monumental markering de mange forbipasserende på Danmarks travleste station enten kan forholde sig til eller spejle sig i. Som medborger er han en del af menneskemængden, og som citoyen i den klassiske, demokratiske forståelse af ordet er han en borger med noget på hjertet.
To see more: http://tomchristoffersen.dk/exhibitions/previous/clay_walk/2rum.html