|
Pressemeddelelse:
”Selvoptagelser”
29.
november 2002 11. januar 2003
Fernisering:
29. november kl. 16-19
|
Selvoptagelser
viser punktnedslag fra perioden 1989-2002 med hovedvægten lagt på
de seneste billeder. Der er en dobbelttydighed i det konstruerede
ord selvoptagelser - den let ironiske association til
selvoptagethed, som blot er en teaser, og delingen af ordet i selv
og optagelser. Selv er ikke nødvendigvis mig selv, men en almen
omhandling af selvet, en slags spil om enhver "Jedermann"
og optagelser går på formen, fotografi, og i sidste ende bruger
jeg så også mig selv og tager selv billederne af mig selv. Det er
den første fremvisning af billeder i denne form udelukkende, siden
jeg i 1989 lavede det første billede, Bathroom, til serien - det
blev vist i forbindelse med en installation på udstillingen
Boardroom/Bathroom - et samarbejde med den franske kunstner Antoine
Segovia på Husets Udstilling ´89, dette billede vil blive vist på
udstillingen.
Billederne
er konstruerede motiver forstået således, at de er baseret på en
cut-up af talrige fotos taget til dette bestemte formål, og med det
endelige motiv i tanke - som alle frembringelser i billedkunst er
konstruktioner, er disse også, men med dette skred som jeg også
benytter mig af i de grafiske arbejder som direkte metode, så
processen bliver konstruktion-dekonstruktion-rekonstruktion.
Claus Rohland
|