Pressemeddelelse:

”ELMERS END ”

21. januar 2003 – 22. marts 2003

 

Fernisering: 21. januar kl. 17-20

Postpainting er gentagelse. En slags gennemtævning af det kendte indtil ukendelighed.

Postpainting er direkte kopiering af den ydre verden.

-Elmer

Igennem det meste af Elmers værkproduktion har gentagelsen stået som en centralt  omdrejningspunkt:

Gentagelsen – ”gennemtæskningen  af det velkendte” - af fragmenter af den sociale og kulturelle realitet, som vi alle går rundt i hver eneste dag.

Lige fra ” Post Painting”-dagene med direkte kalkerede plastic-kopier af alt fra hagekors, kunsthistoriens klassiske billeder,  Tuborg-reklamer og partisan-tørklæder, fra 80´rnes på éen gang abstrakte og banalt figurerende ”lakrids konfekt billeder  og parafraser over den modernistiske malerkunsts store helte til kvindeportrætter af modeller, popstjerner og ganske almindelige kvinder i 90’ erne: Elmer har kredset om spørgsmålet om hvorledes kunsten – og i særdeleshed et så traditions-tynget medie som maleriet - kan forholde sig til, fortolke og percipere det umiddelbart nærværende, den billedkultur og den hverdagslige virkelighed, som ligger lige for næsen af os - uden at dette fører hverken til en tro på en bedaget ”realisme ” eller modernismens jeg-dyrkende tro på det originale udtryks mulighed.

Ikke blot  at pege på hvad det ER, der umiddelbart omgiver os,  men at påpege det i kunstinstitutionens rammer og derved  sprænge dette traditionelt autonome rum, at påpege at vores accelererede billedkultur giver os et bestemt antal billedformer – men at BETYDNINGEN af disse  er variable alt efter, om vi præsenteres for billederne på et museum, i et supermarked eller i en historiebog – billeder som på éen gang intet betyder i sig selv, men netop derfor refererer uendeligt.

Ligeledes er det i Elmers nye serie af malerier og bearbejdede fotos, som præsenteres på Elmers End,  fragmenter af dagligdag – kvinders hår –  og fragmenter af andre billeder – hverdagsfotos, kunsthistoriske citationer - der er i centrum.

Men nu har en tøven sneget sig ind: Det lille element af håndens spor, af subjektets indtog som mellemled mellem ydre realitet og lærred, ja, måske ligefrem en glimtvis billedets uskyldighed. Men altid kunsthistoriens mellemkomst – altid andre billeders påtrængenhed

Merete Jankowski