18.9 - 17.10.2026
Niels Nedergaard flyttede til Cairo. Han havde besøgt byen på en akademirejse og blev fascineret. Han vendte tilbage.
Larmen, farverne, neonlysene og de smukke mænd — og det åbenlyse kaos — holdt ham fast i syv år. De fleste af årene var han ualmindeligt fattig. Men pludselig kom opmærksomheden. Gallerierne, udstillingsstederne og tekstilproducenterne ringede — og dronningen kom forbi og erhvervede flere værker.
Men i løbet af 1986 blev Niels mere og mere syg og svag. Han tog hjem til København. Inden længe lå han i isolation på Rigshospitalets epidemi-afdeling.
Fra Cairos larmende inferno til stilhed og død.
Niels døde i den første brutale bølge af AIDS.
Jeg har ofte besøgt det osmanniske hus Bayt al-Suhaymi i Islamisk Cairo — hvor han havde atelier. (Se foto herover).
Han brugte døre og vægge som en slags grafiske blokke. Fascineret af gentagelsen — som i sufiernes dans. Han blandede deres farver med neonlysenes farver og bragte dem ind i ornamentikkens skønhed.
Jeg har tidligere lavet en udstilling med Niels Nedergaard — mest med indlånte værker. Men så kom Per Sabro Jensen ind ad døren. Per havde som håndværker arbejdet med Niels og kunstnerne fra Ny Abstraktion. Han ville gerne vise og sælge sine 15 værker.
Tak for tilliden, Per.
Det er disse værker, vi nu udstiller. Men udstillingen er ikke repræsentativ for Niels Nedergaards samlede virke.
For nogle år siden var der en meget fin lille fotoudstilling på Davids Samling. Nu viser vi den anden Niels Nedergaard-udstilling i galleriet. Men hvornår får vi en rigtig museumsudstilling, der viser os Niels Nedergaards sande format — foldet ordentligt ud?
Mens vi venter på den, er I velkomne til at se en serie meget smukke værker fra årene 1984–86. Nogle af de sidste, han udførte.
Niels Nedergaard døde i 1987.
P.S.
Begrebet orientalisme og Niels Nedergaard er et emne, vi meget gerne diskuterer ved et besøg i galleriet.